3 Påskeaktiviteter du kan lave med dit barn

Påsken betyder for mange familier hygge, god mad og samvar med familie og venner. Mange samles om spisebordet til sild, æg og rejer - og måske endda lam? Ak ja - alle de hyggelige påskefrokoster. 🐣 Men hvad kan I give jer til af hyggelige og kreative aktiviteter, når man ikke hverken har gæster eller er sammen med familien i påsken? 🐣

Mangler du og familien noget at give jer til i børnenes påskeferie som ikke leder op til at kigge ind i en skærm? Vi giver jer her 3 bud på hyggelige påskeaktiviteter, som også lokker til hverdagseventyr ude i forårsnaturen. 🌼

1. Aktivitet

Påskejagt

Tag på eventyr i forårets smukke natur med en sjov påskejagt. Vi har lavet en afkrydsningsplade til påskejagt, som kommer vidt omkring forårets plante og dyreliv. 🗺️

Det eneste du skal gøre, er blot at printe pladen ud HER og sørge for at tage lidt påskeæg eller andet påskeslik med på tur, så det også kan gemmes som del af jagten. 🍬

Husk at plukke lidt af de fine forårsblomster i finder på vejen. Dem kan I nemlig bruge til den 3. aktivitet.

2. Aktivitet

Gækkebrev

 ”Gæk gæk gæk – mit navn det står med prikker pas på det ikke stikker ……….” 🐣

Skal du drive gæk med nogen i familien? Så foreslår vi et fint og hjemmelavet gækkebrev. Det er ikke kun sjovt at sende gækkebreve, men det er også super hyggeligt at være kreativ med at klippe de fine mønstre.

Vi giver dig her et bud på, hvordan du kan lave det fineste gækkebrev med vintergækker og byLINDGREN® skyer. ✂️

Sådan gør du:

  1. Start med at folde dit blanke stykke papir diagonalt, så det ene hjørne rammer den modsatte side af papiret.
  2. Herefter klipper du det overskydende papir væk, så dit papir nu er helt kvadratisk.
  3. Fold nu papiret diagonalt på midten, indtil det er foldet 3 gange i alt.
  4. Print så vores fine skabelon ud HER.
  5. Skabelonen klipper du blot ud og tegner over på dit foldede papir.
  6. Nu skal du klippe efter mønsteret.
  7. Når du folder papiret ud til sidst, bør du have et fint hjemmelavet gækkebrev klar til at skrive et lille rim eller en besked på. 🐣

3. Aktivitet

Blomsterpres

Blomsterpres er en helt perfekt aktivitet i påsken. Det er nemlig nu, at der titter små fine forårsblomster frem i naturen. 🌼 Hvis du huskede at samle lidt blomster fra påskejagten, er det nu, du kan bruge dem. Blomsterpres kan laves med alle slags blomster og blade, så brug lige præcis dem, du har lyst til. 🌱

Sådan gør du:

  1. Brug en avis til at presse dine blomster, ved at lægge dem pænt imellem siderne.
  2. Nu skal du presse avisen med dine blomster ved at lægge den mellem nogle tunge bøger.
  3. Du kan kigge til dit blomsterpres løbende, men efter nogle dage skulle avisen gerne have suget væsken fra blomsterne, og så har du det fineste blomsterpres.

TIP: Blomsterpresset kan bruges til at dekorere et gækkebrev. Du kan også putte dem i glasramme og hjælpe op på vægen i jeres hjem. 💡

Her fik du altså vores bud på påskeaktiviteter, som både kan lokke din familie ud i naturen, men også med aktiviteter der kan laves indenfor på en regnvejrsdag. Vi håber, at det kan inspirere til en smule eventyr i påsken. ✨

Rigtig god fornøjelse. 🫶🏻