Vis sidebjælke

Dét skal du kigge efter når du skal vælge det rette vinterovertøj ❄️

af Mia Daa Kampmann den

Dét skal du kigge efter når du skal vælge det rette vinterovertøj ❄️

Kilde: byLINDGREN & Dansk Teknologisk Institut.

Tænker du overvejende "teknisk volapyk", når du ser ord som vandsøjletryk, åndbarhed og isolering?! 👀

Bliver du også lettere forvirret, når vi fortæller om vandsøjletryk, åndbarhed, slidstyrke osv. - og giver du nærmest op på forhånd, når du ser disse ord? 🧐 Så fortvivl ej – vil rigtig gerne hjælpe dig med, at blive klogere på de forskellige tekniske begreber og hvad de betyder for kvaliteten af overtøjet i dette blogindlæg. På den måde sikrer vi, at du er klædt på til at vælge det rette vinterovertøj, der kan holde til dit barn varmt og tørt, når det skal ud på sit hverdags eventyr i det danske vintervejr. 

Vi har opremset forskellige begreber, som du bør kigge efter for at sikre, at dit barn klædes praktisk og perfekt på til udendørslivet i efteråret og hen over vinteren. 🙌

Vandsøjletryk (Vandtæthed) 💧

“Det skal i hvert fald mindst være på 8.000 mm og gerne 10.000 mm!” – har du hørt det før? Som mødre og forbrugere oplever vi et øget fokus på vandsøjletryk, som en grundlæggende og vigtig egenskab, når man taler om overtøj til børn. Vandsøjletrykket er uden tvivl en vigtig parameter at kende til – men ikke altafgørende. Det er nemlig også vigtigt at ALLE syninger er vandtætte, og sømmene derfor er enten tapede eller svejsede. Er syningerne ikke vandtætte, er overtøjet heller ikke vandtæt – uanset hvor højt et vandsøjletryk, der er tale om! Du kan selv tjekke, om syningerne er vandtætte ved at kigge på indersiden af regntøjet, der hvor syningerne er. Hvis der er en tapet eller svejset behandling ovenpå syningerne, så er de vandtætte.

Vandsøjletrykket er et udtryk for, hvor store mængder vand en jakke eksempelvis kan holde ude - og mange tror at jo højere søjletryk desto bedre. Et vandsøjletryk på eksempelvis 8.000 mm vil sige, at der billedligt talt kan stilles en 8 meter høj søjle fyldt med vand ovenpå jakken uden at vandet løber igennem stoffet. Så meget er der sjældent behov for til børn, der leger i regnvejr eller laver sneengle om vinteren. Ifølge Teknologisk Institut vil et vandsøjletryk på 4.000 mm, som er den europæiske standard, kunne modstå børns udeleg i sne- og regnvejr. Ved ophold i kraftig regn i længere tid, skal man dog gå efter et vandsøjletryk på 6.000+ mm. 🌧️

Hos byLINDGREN stiller vi høje krav til vores overtøj, og vores regntøj og vinterjakker har et vandsøjletryk på 8.000 mm eller 10.000 mm – trods dette i bund og grund er det ikke nødvendigt til det danske vejr. Teknologisk Institut vil sikkert vil kalde ”spild af søjletryk” og underforstået ”spild af penge”, da høje tekniske egenskaber naturligvis koster! Kan man købe ”for godt” produkt? Set med fagbriller, er svaret givetvis ja! 🤓  Du kan læse en artikel fra Teknologisk Institut, hvor de forklarer, hvad du skal forlange af overtøj til dine børn lige her.

Regnskyende evne (Spraytest) 💦

En anden vigtig parameter at kende til, er den såkaldte regnskyende evne, dvs. tekstilets yderste lags evne til at afvise vand. Hvis dette lag ikke er regnskyende/vandafvisende, vil det suge vand, som ligger lige under det yderste lag – sker dette, kan overtøjet derved føles koldt at have på, da et vådt yderlag kan medføre en betydelig nedkøling. Dette parameter er derfor også vigtig at have øje for.

Teknisk overtøj er behandlet med en vandafvisende overfladebehandling/imprægnering. Hos byLINDGREN bruger vi den anerkendte og ofte anvendte i børnetøjsbranchen, Bionic Eco Finish, som er fri for flour og andre skadelige og hormonforstyrrende stoffer. Denne overfladebehandling er dog ikke permanent, men kræver vedligeholdelse for at bevare sin virkning – hvilket er grunden til at vi anbefaler, at man med jævne mellemrum (gen)imprægnerer sit overtøj.

Åndbarhed 💨

Åndbarheden fortæller, hvor meget vanddamp (fugt/sved), der kan trænge ud gennem tøjet. En jakke med en åndbarhed på 3.000 g/m2/24h lader altså 3.000 gram vand fordampe gennem én kvadratmeter stof over en periode på 24 timer. Det betyder, at et barn med en kropsoverflade på én kvadratmeter skal indtage 3 liter væske i løbet af ét døgn for reelt at få glæde af en jakke med en åndbarhed på 3.000 g/m2/24h. Du kan læse meget mere nørdet fakta hos Teknologisk Institut lige her. Det er selvsagt et (meget!) stort væskeindtag, og der kan iflg. Teknologisk Institut, derfor nemt stilles urealistiske høje krav, hvis der tages højde for voksne menneskers sved ved forskellige aktivitetsniveauer – aktivitetsniveauer, som et lille barn aldrig vil kunne opnå. Åndbarhed angives derfor altid ud fra en voksen – da der ikke er angivet målinger/anbefalinger ud fra børn. 👀

Som forældre ved vi også, at børnene skal have en vis alder før de begynder at svede rigtigt – men ikke dermed sagt at de ikke kan være varme eller svede ved fysisk aktivitet. Når du køber overtøj til dine børn, så hav in mente at en høj åndbarhed ikke er en absolut nødvendighed. Hvis du nu alligevel er nysgerrig herpå, så kan vi fortælle dig, at vores vinterjakker og flyverdragter alle har en åndbarhed på minimum 5.000 og helt op til 8.000 g/m2/24h.

Slidstyrke (Abraison) 🤸‍♀️

Børn slider deres tøj og sådan er det. Ofte alt for hurtigt, hvis du spørger os. Derfor kan slidstyrke, som måler tekstilets evne til at modstå slid være relevant at kigge efter. Slidstyrke angiver hvor mange ture (rubs), der skal til for at opnå en farveændring i tekstilet. Eksempelvis har vores vinterjakker en slidstyrke på minimum 50.000, hvilket betyder, at der først ses en lille farveændring efter 50.000 ture på rutschebanen! Vores flyverdragter i nylon kvalitet har sågar testet +100.000 rubs!

Isolering 🥶

Skal en vinterjakke eller flyverdragt være ualmindelig vamset for at kunne holde barnet varmt? Nej, så absolut ikke. Med den rigtige isolering kan du opnå høj varmebeskyttelsen, uden at gå på kompromis med tykkelsen på dit barns vinterovertøj. Ved at vælge en tyndere isolering sikrer du barnets bevægelighed og undgår samtidig at dit barn ligner en Michelinfigur. ⛄

Vi benytter 3MTM ThinsulateTM-isolering i vores vinterjakker, som er én af de allerbedste og mest beskyttende termosyntetiske isoleringer på markedet. Den består af fine mikrofibre, der effektivt indkapsler varme luftmolekyler fra kroppen, mens den tillader fugt at fordampe gennem dens ydre membran. Denne isolering er ultratynd (som navnet antyder; thin og insulate), men særdeles effektiv til at holde på den isolerende varme luft og dermed forhindre varmetab. Derudover er en termosyntetisk isolering - i modsætning til eksempelvis dun, som er et andet kendt og effektivt isoleringsmateriale – hurtigtørrende og langt nemmere at vaske og tørre.

byLINDGREN vinterjakke

Vi håber, at du nu føler dig bedre rustet til at forstå nogle af de tekniske informationer, der bliver oplyst ved køb af overtøj eller vinterjakker. Hvis ikke så kan du med fordel læse denne artikel fra Teknologisk institut, som vi også har linket til længere oppe i indlægget. 👈

Uanset om du nu er helt skarp på de forskellige tekniske egenskaber eller ej, så tør vi godt love dig, at vi med vores vinterovertøj (… Ej at forglemme vores termotøj og regntøj), sikrer, at dit barn holdes varmt og tørt på alle deres hverdags eventyr, og samtidig ikke går på kompromis med bevægelighed – for der skal altid være plads til masser af leg. ♥️

Du kan shoppe vores vinterjakker lige her og flyverdragter lige her. 👏

Fri fragt ved køb over kr. 599,-
Pakket med kærlighed
Hurtig levering
Nem retur & ombytning
Kurv cart 0
Tusind tak for din tilmelding! ♡