Vælg den rigtige vinterjakke til dit barn

At vælge den rigtige vinterjakke til sit barn kan være en indviklet proces. Barnet skal både holdes tørt og varmt, og der skal være den rette bevægelighed, så dit barns overtøj ikke bliver til hindring for sjov udeleg i vintervejret. 

Skal jakken så være kort eller lang og dermed dække bagdelen? Og med pels på hætten, så barnets ansigt beskyttes, når sneen falder? Ja, man bliver helt træt ved tanken om at skulle tage stilling til alle disse spørgsmål. 

For at gøre beslutningsprocessen nemmere og mere overskuelig, har vi sammensat en guide, der gør det nemmere for dig at vælge den rette vinterjakke til dit barn. 

Hvad skal du holde øje med når du vælger vinterjakke til dit barn?

Vi har lavet en tjekliste, du med fordel kan bruge når du skal købe vinterjakke til dig barn – og også gerne til dig selv. Listen indeholder de vigtigste funktioner, der er afgørende for jakkens kvalitet – og derved også vinterjakkens funktionalitet.

♡ Vandsøjletryk (vandtæthed) 

♡ Vandskyende evne (spray test)  

♡ Åndbarhed 

♡ Slidstyrke 

♡ Isolering 

♡ Aftagelig hætte 

Vandsøjletryk

Vandsøjletryk er et vigtigt parameter for hvor vandtæt vinterjakken er. Men har jakken ikke vandtætte sømme vil jakken ikke være vandtæt - uanset hvor højt et vandsøjletryk metervaren har.  Vandet vil ganske enkelt kunne komme ind gennem sømmene og dit barn vil blive våd. 

Vores vinterjakker er derfor udstyret med både et højt vandsøjletryk (10.000 mm) og tapede sømme. Derfor er vores vinterjakker 100 % vandtætte og kan modstå både regn, sne og slud – og praktisk talt fungere på samme vis som en regnjakke.

Vandskyende evne (spray test)

Det er også vigtigt at kigge på om vinterjakken har fået en vandskyende imprægnering. Som nævnt er vores vinterjakker alle vandtætte. Dette skyldes de svejsede sømme samt kvaliteten på metervaren. Vores vinterjakker er alle lavet af en nylonkvalitet, som er overfladebehandlet med en imprægnering. Hos byLINDGREN® bruger vi den anerkendte og ofte anvendte i børnetøjsbranchen, Bionic Eco Finish, som er fri for flour og andre skadelige og hormonforstyrrende stoffer.

Åndbarhed

Vinterjakkens åndbarhed indikerer altså, hvor meget fugt, der kan trænge ud gennem tøjet - og væk fra kroppen. Graden af åndbarhed er afgørende for, hvor behagelig eksempelvis en jakke er at have på, når kroppen er i bevægelse. Er jakken ikke tilstrækkelig åndbar, vil den varme, der afgives fra kroppen, omdannes til fugt og barnet vil komme til at fryse.

En åndbar vinterjakke er derfor især ideel til det meget aktive barn. Med en vinterjakke der er åndbar kan det aktive barn nemlig tumle løs ude på legepladsen, uden at blive fugtig indenunder jakken.

Vores vinterjakker (og flyverdragter) har høj åndbarhed på mellem 5.000 - 8.000 g/m2/24h og egner sig derfor rigtig godt til det aktive eller varme barn.

Slidstyrke

Overtøj til børn skal kunne modstå meget slid. Børn klatrer i træer, kravler på knæene og tænker i det hele taget ikke over at passe på deres tøj - og heldigvis gør de ikke det, for børn skal være børn og mange af børns bedste eventyr skabes netop igennem udendørs leg. 

Men som forældre vil vi gerne undgå at skulle udskifte vores børns vintertøj flere gange på én sæson - og derfor er tøjets slidstyrke ganske essentiel. 

Alle vores vinterjakker er lavet i en højkvalitets nylon med høj slidstyrke. Derfor kan de holde til vild daglig leg og farven på jakken vil også holde godt - sidstnævnte forudsætter dog også at tøjet vedligeholdes efter anvisningerne og ikke udsættes for alt for hyppig vask. 

Aftagelig hætte

Udover de nævnte tekniske egenskaber, er sikkerhed en vigtig parameter når det omhandler vores børn.  

Derfor bør vinterjakken, du vælger til dit barn, være udstyret med en aftagelig hætte. Alle vores jakker har aftagelig hætte, som hæftes på ved hjælp af trykknapper. Dette sikrer at hætten nemt afmonteres hvis den hænger fast i eksempelvis rutchebane eller en gren når barnet klatrer i træer. 

Isolering

Graden af overtøjs isoleringsevne afgøres ikke af dets tykkelse. Med andre ord behøver du ikke iklæde dit barn en stor tyk dunjakke for at være sikker på at barnet ikke fryser. Det er i stedet typen af isolering, der er afgørende. 

I vores vinterjakker anvender vi 3MTMThinsulateTM-isolering, som er en af de bedst termosyntetiske isoleringer på markedet. Denne isoleringsform har en lang række gode egenskaber. Især Thinsolate´s korte tørretid er værd at fremhæve. Modsat dun, som kræver brugen af tørretumbler, kan jakker med 3MTMThinsulateTM-isolering hænges til tørre - og tørrer indenfor et døgn, hvis de hænges et lunt sted. 

Udover Thinsulate membranen er flere af vores vinterjakker også udstyret med et smørblødt fleecefoer, som luner om barnets ryg, hvor der er stor varmeafledning. Dette giver selvsagt en ekstra grad af isolering – ligesom det bidrager til en ekstra grad af komfort. 

Ydermere har alle vores vinterjakker i størrelse 3Y og opefter et vindfang i ærmerne, der bidrager til ekstra varmeisolering da det sikrer at vind og sne ikke trænger ind i ærmet. 

Slutligt har vi, som noget nyt, valgt at både vores vinterjakker og flyverdragter skal have magnetisk stolpelukning frem for trykknapper. Dette betyder at stolpen selv lukker og holder vind og vand væk fra lynlåsen - uden at barnet selv skal knappe eller få en voksen til at hjælpe sig. 

SE VORES VINTERJAKKER

Vi byder velkommen til to nye familiemedlemmer

Thyr og Thyrla

Hos byLINDGREN vægter vi design og funktionalitet lige højt. Det vil sige at al vores overtøj kombinerer æstetisk og praktik – og opfylder selvfølgelig alle de krav, vi ovenfor har opstillet. 

Vores vinterjakker er designet med sans for detaljerne. For eksempel er vores pigejakker udsmykket med vores kendetegn, sløjfen. Samtidig findes jakkerne til både piger og dreng i klassiske og tidløse farver, som komplimenterer vores tilbehør.  

Som noget helt ny, kan vi år byde to nye medlemmer af vores vinterjakke kollektion velkommen – nemlig Thyrla og Thyr. 

Thyrla er vores bud på en feminin jakke til de større piger. Jakken er en videreudvikling af vores Thyra jakke og har et flot feminint a-snit og lommer med lynlås foran på hoften. Derudover er jakken blevet justeret til at være en kende mere rummelig i størrelsen end Thyra – og der er dermed god plads til en tyk trøje under.  

Thyr er vores helt nye vinterjakke model til de større drenge. Jakken har et parka-inspireret look og kan bedst beskrives som en krydsning mellem Odin og Gorm. Thyr har, ligesom Thyrla, god plads til at have en trøje under jakken. Derudover har jakken en god længde ned over bagdelen – dog uden at virke tung i udtrykket. 

Både Thyrla og Thyr kommer i flere farver og udvalgte farver føres både med og uden aftagelig pels.