Aktiviteter og gaveidéer til fars dag

D. 5. juni fejrer vi ikke kun grundloven, men også alle de skønne fædre. Giv derfor din far lidt ekstra kys og kram på denne dag. Fejr jeres far eller faderfigur med en enestående gave eller ved at tilbringe en dejlig dag sammen – begge dele vil med garanti få det store smil frem på hans læber.💞

Tag et kig her på siden, hvor vi viser vores bedste idéer til en sød eller sjov hjemmelavet gave til verdens bedste far, og kommer med idéer til hyggelige og sjove aktiviteter. ✨

HYGGELIGE AKTIVITETER TIL FARS DAG

Det er tanken der tæller når du vil glæde din far, og det behøver ikke gøre ondt på pengepungen. 🥰

Væk din far med dejlig brunch på sengen. Køb din fars yndlingsrundstykke ved bageren og lav en varm kop kaffe klar. De fleste fædre har en sød tand, så hvorfor ikke bage hans yndlingskage til morgenbordet også, og brug morgenen på at hygge sammen omkring det. Så findes der vist ikke en bedre start på fars dag.

Brug eftermiddagen på en gåtur med familien. Er du lidt for god til at sige ”nej”, når din far inviterer dig med på en gåtur? Så er det oplagt at invitere ham ud i det (forhåbentligt) gode solskinsvejr og gå en lang tur med ham. Er det en af de kolde sommerdage, kan i hoppe i overgangs- eller sommerjakken og alligevel få noget dejlig frisk luft, og få vendt verdenssituationen. 

Lav hans yndlingsaktivitet sammen med ham. Uanset om han er til løb, klatring, mountainbikes eller svømning vil han helt sikkert sætte pris på, at du viser interesse for hans hobby og store passion.  

Overrask med pandekager, friske jordbær og eftermiddagshygge. Tag din far med ud for at plukke lækre jordbær og overrask ham så med pandekager derhjemme, som I kan nyde sammen på terrassen i eftermiddagssolen. 

Gode råd til pandekagedejen: Anne foretrækker at tilføje lidt kardemomme og citronskal, som giver pandekagerne god smag. Katrines trick er at tilføje en smule øl til dejen, for at give pandekagerne lækre sprøde kanter. 

Fars dag

Fars dag er en dag til ære for faderskab og faderlige bånd samt fædrenes indflydelse i samfundet. Fars dag stammer tilbage til middelalderen, hvor fars dag blev fejret d. 19. marts. Dagen afholdes på forskellige datoer over hele verden, og forskellige regioner opretholder deres egne traditioner for at ære faderskabet. Fars dag kom til USA I 1910, og blev først fra 1935 fejret i Danmark. I de fleste lande bliver fars dag fejret den tredje søndag i juni, men i Danmark fejrer vi fars dag på grundlovsdag, d. 5. juni.

DIY-gaveidéer til verdens bedste far

Lad dine børn give en personlig og hjemmelavet gave til fars dag. 💙

  • Tegning/hjemmelavet kort; Lad børnene lave deres egen tegning eller et ️hjemmelavet kort, måske endda med deres eget hånd eller fodaftryk, for at sætte et personligt præg på gaven.   

  • Hjemmelavet nøglering; Gør det nemmere for far at holde styr på alle sine nøgler med en fin hjemmelavet nøglering. Lav f.eks. en sej nøglering ud af perler i hans yndlingsfarve, hvor I evt. kan skrive hans navn på. Alt du skal bruge er perler, perleplade, snor eller metal nøglering, og et strygebræt til strygning. 

  • Hjemmelavet gavekort/kuponhæfte; Lav et personligt gavekort eller kuponhæfte med forkælelser eller oplevelser til din far. Lad dine børn pynte det og hjælp dem evt. med at skrive og finde på idéer. Idéer til kuponhæfte/gavekort til fars dag: 10 min massage, du må vælge en film, jeg støvsuger hele huset, jeg laver aftensmad. 

Disse idéer vil helt sikkert, uanset udseende, frembringe et smil på fars læber. 😍

FLERE GODE IDÉER TIL FORKÆLELSE PÅ FARS DAG

Skal din far forkæles lidt ekstra til fars dag, så har vi endnu flere gode idéer. 🎁

  • Inviter ham i biografen og se den film han så længe har snakket om. Her er der både mulighed for hygge, gode snakke inden filmen begynder og gode snacks til den søde tand.  
  • Han vil helt sikkert sætte pris på en aften med lækker mad sammen med sin familie. Lav hans yndlingsmåltid derhjemme eller inviter ham ud at spise på hans yndlingsrestaurant.  
  • Har du mere lyst til at give en gave end en oplevelse, så køb noget han længe har snakket om eller ønsket sig. Eller overrask ham med det du synes han mangler. Det kunne være noget lækkert sportstøj, en pæn skjorte, værktøj eller grej til grillen så den er klar til sommeraftenerne. 
  • Vores bud på en rigtig fin gave til verdens bedste far, må være vores pæne og praktiske far-jakke. Du finder vores Mr. Leif Termojakke i den flotte mørkeblå farve, som uden tvivl vil falde i god smag derhjemme. Den er perfekt til sommeraftenerne, praktiske dage i haven eller lige hvad din far finder den passende til.
Shop far-jakken lige her

SHOP DEN SMARTE OG KLASSISKE FAR-JAKKE

GLÆDELIG FARS DAG TIL ALLE FÆDRE OG FADERFIGURER

KNUS ANNE OG KATRINE