Mal på sten: Bring naturen indenfor og tilbring kvalitetstid med familien

byLINDGREN® klæder dit børn fint og funktionelt på til alle hverdagens eventyr. Vi ønsker at inspirere dig til at tage ud på eventyr, skabe minder og tilbringe kvalitetstid sammen med dem, du har kær. ♡ Disse eventyr indbyder til hygge og samvær med familien og kan findes i selv de mindste ting. Det skaber små, unikke øjeblikke, som ikke kræver meget mere end nærvær.

Så på med overtøjet, termobukserne eller regntøjet og ud på jagt i dit yndlingssted i skoven eller på stranden og find de smukkeste sten, der blot venter på at blive forvandlet til små kunstværker. 🎨 Tag din bedste veninde, mormor eller far under armen og gå på eventyr. Nu skal vi nemlig i gang med at male på sten. 

Anne og Katrine elsker at bringe naturen indenfor og lave kreative projekter med sine børn. De giver derfor et bud på, hvordan man nemt og billigt kan male en sten - en hyggelig lille aktivitet med samvær og som giver fine små kunstværker.

Det skal du bruge:

1. De smukkeste sten du kunne finde

2. Maling eller tusser

3. Pensler - hvis du bruger maling

4. Blyant

5. Lak

6. Varm kakao

Hvilke sten skal du gå efter?

Det er selvfølgelig helt op til dig! I kan vælge at gå efter lige netop de sten, som I synes er bedst og de smukkeste at arbejde med. Vi plejer at vælge de glatte og flade sten, da de er rigtig nemme at male på. 

Efter sådan en tur i skoven eller på stranden, trænger man altså
til en kop varm kakao. Så tag overtøjet af, skænk den varme chokolade op, tænd stearinlyset og hyg jer omkring projektet.

HVAD KAN JEG MALE?

10 tips til hvad du kan male på stenen

Anne og Katrine kommer her med 10 ideer til, hvad I kan male på stenene.

1. Skriv et navn og brug stenen som bordkort

2. Mal Dannebrog og brug stenen som servietholder på fødselsdagsbordet

3. Brug stenen som velkomstskilte ved din hoveddør, f.eks. med teksten ”Velkommen” eller ”Vi er i haven”

4. Mal et dyr – f.eks. en mariehøne, sommerfugl eller en skildpadde

5. Brug ét af vores smukke blomsterprints som inspiration og få et flot motiv på din sten

6. Mal en grøntsag og brug stenen som skilt i køkkenhaven

7. Skriv en sød hilsen og læg stenen på kirkegården hos én, du har mistet

8. Mal kryds eller bolle på stenen, og saml i alt seks sten, som du kan spille med

9. Mal et smukt motiv og forær stenen som en personlig gave

10. Dekorér urtepotten med en fin, håndmalet sten

 

Udfold kreativiteten - det er kun fantasien som sætter grænser. 😉

 

Sådan gør du

1. Tag ud på eventyr og find de smukkeste sten

Find lige præcis de sten, som du aller helst kunne tænke dig at male på. Vi plejer at vælge de glatte og flade sten, da de er lidt nemmere at male på.

 2. Vask dem rigtig godt

Start med at vask stenen rigtig godt med vand og sæbe. Så bliver den nemlig fri fra jord og sand og er meget nemmere at male på. En anden, god grund til at vaske den inden du begynder at male er, at dine tusser holder længere og det samme gør dit motiv, når du er færdig med stenen.

3. Udvælg dit yndlingsmotiv 

Så er det tid til at vælge dit yndlingsmotiv. Det er helt op til dig at vælge, hvordan du ønsker at stenen skal se ud. Vi er kommet med 10 tips og gode ideer til, hvad du kan male på din sten. Det er kun fantasien der sætter grænser, så vælg lige præcis det, du synes!

4. Tegn dit motiv på stenen

Hvis du vil være helt sikker på, at stenen bliver som du ønsker, kan du starte med at tegne motivet op med en blyant. Derved sikrer du, at du har mulighed for at hviske ud og prøve igen, hvis du ikke er helt tilfreds.

 5. Farvelæg dit motiv

Så er det frem med tusser eller maling og i gang med at male dit motiv på stenen. Du skal udvælge de farver du synes aller
bedst om og farvelæg dine sten, så de kommer til live.

6. Lakere stenen 

Til sidst er det en rigtig god ide at lakere stenen, så den holder i længere tid. Dette er dog ikke et punkt der SKAL gøres, men det kan man vælge at gøre for at sikre, at stenen holder i længere tid.

At male på sten er på ingen måde kompliceret og koster ikke
alverden. Det er faktisk bare fantasien, som sætter grænser. Det er derfor en fantastisk aktivitet, som hele familien kan være sammen om.  Vi ved, at det er et hit hjemme hos os, da en tur i det fri og mulighed for kreativitet er en perfekt kombination. ❤️

Vi ønsker jer rigtig god fornøjelse!