NEW ARRIVALS! ♡ Se alle de skønne efterårsnyheder her.

Bag om kulisserne hos byLindgren

 De fleste forældre kan nikke genkendende til det faktum, at overtøjet ofte hober sig op i børnenes garderobe. Man er altid i tvivl om, hvilken jakke barnet skal have på denne morgen inden skole, børnehave eller anden institution. Hvordan er vejret? Hvilke slags overtøj skal de have med?  - Og tager de det overhovedet på? Hvad skal vi senere på dagen, når vi henter?

Selv i weekenden til barnedåben, konfirmationen eller fødselsdagen er det ikke nemt at vælge det rette overtøj. Skal det være den pæne jakke eller skal de ud og lege, så det snarere er den praktiske, der er brug for?

Som mødre til hver to børn kender vi også til problematikken om ikke at have jakken, der passer til alle lejligheder, alle outfits og alt slags vejr. Funktionelt overtøj er typisk hverken klædeligt eller særlig æstetisk; designet er ofte unisex, detaljerne få og snittet ret kedeligt. Dette kompromis – pænt eller praktisk – ønskede vi at gøre op med, da ideen til byLindgren opstod tilbage i 2015. På en lang gåtur langs havet overbevidste vi hinanden om, at vi nok ikke var de eneste mødre, der ønskede mere af børnenes praktiske must-haves! Overtøj skal have et stilrent design med et klassisk snit, der matcher alle farver, alle outfits og alle personligheder. Samtidig skal børne kunne udfolde sig fysisk og have udendørs sjov og leg - uden at blive begrænset af at være velklædt!

Ideen var klokkeklar, og navnet var givet – byLindgren. Vores svenske efternavn, der passer så fint til vores nordiske univers og skandinaviske designinspiration, og som også går internationalt (-ja, man har vel lov at drømme).

For ambitionerne er høje. Nok er vi to helt almindelige nordjyske piger  med et helt almindeligt job og fuldtidsstudie, men over landegrænserne skal vi. Hvornår det sker, det ved vi ikke. Men en ting er sikkert, vi går all-in den kommende tid. Følg med – det bliver ret spændende!

Efteråret 2015 skitserede vi det første udkast til en kollektion af overtøj. I hånden, vel at mærke, og uden nogen som helst forståelse for design- og formgivningsfaget. Disse skitser blev ændret flere gange og mange skøre ideer og vanvittige detaljer er blevet fravalgt og efterfølgende grint ad! Men meget har vi lært siden da. Vi har lært hvor mange timer, der rent faktisk skal lægges i at etablere og drive en virksomhed! Mange sene aften- og nattetimer samt weekender væk fra familien. De endeløse to-do lister og den evigt dårlige samvittighed overfor vores familier er nu blevet en del af hverdagen som iværksættere og virksomhedsejere.

Heldigvis har vi vores familiers og venners fulde opbakning - og for det meste fulde forståelse for vores fravær. De står ikke kun på sidelinjen, men er en del af byLindgren. Både vores forældre, svigerforældre, mænd, børn og venner hjælper os, når hænderne er for få eller kvalifikationer ikke rækker. Uden dem kunne vi umuligt klare det!

Vores børn er ofte med os på lageret, og kan nemt lokkes med fri iPad-tid, varm kakao fra automaten og søde sager fra vores slikskuffe. Det giver dårlig samvittighed ikke altid at være til stede. Altid at være sent hjemme. Men de lange dage og fraværet er én af præmisserne, når man starter virksomhed op, og at være selvstændig giver nogle andre fordele, som vi forsøger at huske hinanden på – i hvert fald på sigt.

Vores tætte ”søsterbånd”, kendskab til hinanden, ustoppelige grineflip, dårlige humor og dusiner af tømte Pepsi max dåser er også med til at holde os kørende, når vi i de sene aftentimer skal besvare mails, lægge nye ordrer, kommenterer prototyper, vælge farver til kommende kollektioner, designe labels og hangtags og alt det muligt andet. For vi ELSKER Pepsi Max!

Generelt er vi for dårlige (læs: og for travle!) til at fejre vores sejre, for der er altid ét eller andet, vi lige skal nå – noget vi mangler. Vi skal bestemt øve os i at lade champagnepropperne springe  - eller måske bare skåle endnu mere i iskolde Pepsi Max. 

Ideen, som fra start af var at forenkle børnenes garderobe ved at gøre praktiske yderbeklædning både moderigtig og funktionsdygtig på én og samme tid betyder, at vi i dag har flere færdige kollektioner. Kollektioner i mange af årstidernes farver bestående af termotøj, regntøj, overgangsjakker samt accessories til børn i alderen 0-16 år, som bærer den nordiske designtradition med douchede farver, klassiske detaljer, stilrene snit og som differentierer de enkelte styles mellem piger og drenge - såvel som store og små.

Vi håber, at I vil tage godt imod os!

 

/ Anne & Katrine Lindgren

Are you in the right place?