Den fineste termojakke i en smørblød kvalitet med lækkert og lunt fleecefoer i kroppen, der forlænger sæsonen og varmer ekstra. Signe termojakken er vores bestseller-style - og ikke uden grund! Signe termojakken ligner vores signaturjakke, Lille Sigrid - også kaldet sløjfejakken -, men har i stedet lommer foran og et lidt skarpere A-snit.
Termojakken har elastik i livet, vindfang i ærmerne med hul til tommelfingeren, indfarvede reflekser ved skuldrene, høj krave, pufærmer og en fin, stor sløjfe på ryggen. Den er fremstillet uden brug af skadelige og hormonforstyrrende flourstoffer i overfladebehandlingen. Jakken er lavet af 100% genanvendt polyester.