Bliv klar til børnehavestart - pakkeliste over overtøj til dit kommende børnehavebarn

Har du et barn, som snart skal starte i børnehave? Og har du svært ved at finde hoved og hale i alle de ting, du skal have styr på inden dit barns første dag i børnehave? Så læs med her.

Overgangen fra vuggestue eller dagpleje til børnehave er, for både barn og forældre, en stor begivenhed. Ofte er den forbundet med lige dele forventning og vemod – for nu venter en dagligdag fyldt med helt nye indtryk, venner og nye voksne.

Men børnehavestart betyder også nye krav til barnets garderobe. Den skal nu både være praktisk, slidstærk og nem for barnet selv at komme i. Samtidig skal den være tilpasset al slags vejr – for en stor del af tiden i børnehave tilbringes udenfor.

Vi vil prøve at tage dig i hånden og kyndigt guide dig inden du skal ud og købe dit barns overtøjsgarderobe til børnehavestart.

Vi har derfor lavet en tjekliste opdelt i en forårs-/sommer garderobe og en efterårs-/vinter garderobe.

FORÅRS- OG SOMMERGARDEROBEN

Regntøj uden foer

En uundværlig del af børnehavegarderoben er regntøj - enten med selebukser eller almindelige regnbukser. Afhængig af dit barns grad af selvhjulpenhed, kan du med fordel overveje, hvorvidt en regndragt er nemmere for dit barn selv at komme i.  

Den mest kendte regntøjskvalitet er PU gummikvaliteten, som vi alle kender fra “almindeligt” regntøj. Denne kvalitet er 100% vandtæt og holder dig barn tørt - selv efter flere timers leg i regnpytter. 

Se vores udvalg af PU regntøj lige her.

Softshell

Til de koldere dage med stedvise byger er en softshelljakke et must-have. Jakken er foret med et lækkert blødt og isolerende fleecefoer, som holder dit barn varmt. Derudover er den slidstærk, vindtæt og åndbar - med andre ord den perfekte jakke til det aktive børnehavebarn. 

Som nævnt i afsnittet om regntøj, kan det til nogle børn være en fordel at overtøjet er i form af en dragt, da dette er nemmere for barnet selv at komme i. Derfor kan du selvfølgelig også få en softshelldragt – der, udover at have ovenstående egenskaber og kvaliteter, også sørger for at holde dit barn tørt og varmt om bagdelen når det sidder i sandkassen eller rutcher på en våd rutchebane. 

Ønsker du at læse mere om softshells mange fordele, kan du gøre dette i vores blogindlæg lige her.

Se vores udvalg af softshellovertøj lige her.

Termojakke og –bukser

Om foråret kan morgenerne være kølige. Det er derfor vigtigt af dit barn er iklædt overtøj, som kan holde det varmt – samtidig med at det lader kroppen ånde ved aktiv leg. Her er termotøj det perfekte valg. Det er ikke uden årsag at du finder termotøj i størstedelen af danske børns garderober – for det er ganske enkelt en uundværlig bestanddel af børnehavebarnets garderobe.   

Med en termojakke kan du føle dig sikker på at dit barn holdes varmt uden at blive klam af sved når det leger. Derudover kan du bruge dit barns termotøj både i forårs- og efterårsgarderoben.

Se vores udvalg af termotøj her.

Forårs- og sommerjakke

I takt med at temperaturen stiger, falder behovet for det varme overtøj - men sommeren kan være en lunefuld størrelse. Temperaturen kan være meget svingende og både morgenerne og aftenerne kan være kølige. Derfor er det en god ide at erhverve sig en sommerjakke til sit barn, som det kan have hængende i sin garderobe til de kølige morgentimer. Der findes mange former for sommerjakker på markedet, men hos byLINDGREN® har vi valgt at lave en kombineret sommer- og regnjakke, som stadig er let, tynd og åndbar - samtidig med at den er vandtæt. 

Hvor den velkendte PU regnjakke kvalitet kan virke tæt og ikke så åndbar på varme dage, er vores sommerjakke lavet i en polyester (PE) kvalitet, som føles mere som en almindelig sommerjakke end en regnjakke. Ydermere kan jakken kombineres med vores PE regnbukser - både med og uden seler.

Se vores udvalg af polyester regntøj lige her.

Shop forårs- og sommerjakker

Tynde vanter og hue

Da de fleste børnehavebørn er ude en stor del af dagen, er det vigtigt at de kan holde varmen – hele dagen. Udover varmt overtøj er det vigtigt at dit barns hænder og hoved holdes varme – der sker nemlig stor varmeafvikling fra begge. Derfor anbefaler vi, at dit barn iføres tynde vanter eller luffer samt hue på koldere dage.

Der findes flere kvaliteter i vanter og luffer, men vi er stor fortaler for tilbehør i uld, da det er ekstra isolerende - samtidig med at det skal opsuge en betydelig mængde fugt før det føles vådt.

Derudover besidder bomuld mange af de samme egenskaber, dog med en mindre isolerende effekt – hvilket er gavnligt på de lunere dage. Hos byLINDGREN® har vi et stort udvalg af tilbehør i både uld og bomuld – alle i smukke tidløse farver.

Accessories

Smørbløde accessories i henholdsvis økologisk bomuld, Oeko tex bomuld eller merinould.

EFTERÅRS- OG VINTERGARDEROBEN

Regntøj med foer

Efterår betyder ustadigt vejr med regn, blæst og lavere temperaturer. Derfor er det vigtigt at dit barn ikke kun holdes tørt - men også varmt. Til dette anbefaler vi regntøj med fleecefoer enten med selebukser eller almindelige regnbukser med elastik i taljen. Som før nævnt, vil det for nogle børn være at foretrække, at regntøjet er i form af en heldragt, som er nemmere og hurtigere for barnet at komme i uden hjælp.  

Uanset om du vælger regndragt eller et todelt regnsæt med foer, kan du hos os finde et fint og funktionelt udvalg af foret regntøj i højeste kvalitet – og i smukke tidløse farver.

Se vores udvalg af regntøj her.

Termotøj

Som tidligere nævnt, er termotøj en uundværlig bestanddel af børnehavebarnets garderobe – og vi gentager vi gerne igen og igen. For ligesom det er et must-have i forårs- og sommergarderoben, så er det det også i efterårs- og vintergarderoben. 

I takt med af temperaturen falder, stilles der højere krav til overtøjets isolerende effekt – og her indtager termotøjet unægtelig førstepladsen. I månederne inden vintertøjet tages i brug, er det vigtigt at have noget overtøj i dit barns garderobe, som kan holde dit barn varmt i vejr med vekslende temperaturer – uden at barnet sveder og bliver klam, når temperaturen stiger opad dagen. Denne egenskab besidder termotøjet som én af de bedste – det er ikke uden grund, at vi i Danmark er så glade for termotøj.

Se vores udvalg af pænt og praktisk termotøj til dit børnehavebarn

Vinterjakke

Når vinteren langsom tager sit indtog vil termotøjet ikke længere kunne holde dit barn tilstrækkeligt varmt. Det er derfor nødvendigt at iklæde dit barn vinterjakke – alternativt kan du fortsat bruge dit barns termobukser sammen med vinterjakken for stadig at holde barnets bagdel varm.  

Vinteren er en årstid, som stiller høje krav til børnehavebarnets overtøj. Det skal både være varmt, åndbart og vandtæt - men også slidstærkt. Hos byLINDGREN® har vi designet vores vinterjakker til at være det hele. Alle vores vinterjakker er af høj kvalitet og vil kunne holde dit barn varmt – og tørt. Vores vinterjakker har et af markedets bedste isoleringer, nemlig 3M Thinsulate, som har den allerbedste isolerende effekt. 

Udover de mere åbenlyse egenskaber, en vinterjakke kan besidde, er det også vigtigt at den opfylder de sikkerhedsmæssige krav, der stilles til barnets overtøjsgarderobe. Derfor har vi selvfølgelig designet vores jakker med aftagelige hætter, der med trykknapper nemt kan skilles fra jakken, hvis hætten skulle hænge fast i noget. Du kan derfor med ro i maven lade dit børnehavebarn klatre i træer eller rutche på rutchebane, uden at frygte at hætten hænger fast.

Se vores vinterjakker her.

Flyverdragt

Børnehavebarnet nyder især godt af at blive iklædt en flyverdragt - og en flyverdragt af høj kvalitet er alfa omega. En flyverdragt skal opfylde mange af de samme krav, som vinterjakken – men samtidig være nem for dit barn selv at komme i. Derudover skal du overveje, om dit barn har brug for en “almindelig” flyverdragt eller én lavet af gummi, der er nem at rengøre uden brug af vaskemaskine. Fælles for begge er, at dragten skal lukke godt til ved håndled og ankler således, at der ikke kommer sne og vand ind.  

Vores flyverdragter er alle udstyret med vindfang ved både hænder og fødder samt gummistropper, som sættes under støvlerne og sørger for at buksebenet på dragten ikke glider op. Derudover har vores flyverdragter et blødt fleecefoer, som både bidrager til en høj grad af komfort – men også giver ekstra isolering.  

Ligesom vores vinterjakker, har vores flyverdragter selvfølgelig også 3M Thinsulate og er både vandtætte og åndbare. Samtidig har vi sørget for at dragterne er nemme for barnet selv at komme i – og stolpelukningen er udstyret med magneter i stedet for trykknapper, der gør det nemt for barnet selv at lukke den.

Se alle vores gummi- og nylon flyverdragter her.

Det lune tilbehør

Vintertilbehøret kan hurtig blive en bekostelig affære - en vigtig del af det at starte i børnehave er nemlig, at barnet selv skal holde styr på tingene i sin garderobe. Derfor risikerer vanter og huer nemt at ende i den forkerte garderobe – eller helt at blive væk. Derfor anbefaler vi at du køber mere end et par vanter eller hue således at du ikke står om morgenen og må sende dit barn afsted i børnehave uden hue eller vanter.

Men hvilken slags vanter og hue anbefales så?

Dette er et svært spørgsmål at svare på da det er forskelligt fra barn til barn om, hvorvidt det trives bedst med eksempelvis fingervanter versus luffer. Eller elefanthue versus almindelig hue.

Derfor vil vi prøve at skabe et overblik over, hvilke varianter af tilbehør, vi vil anbefale til børnehavebarnet. 

Vanter og luffer

Luffer eller vanter? Her kommer det meget an på, hvor nemt dit barn har ved at iføre sig vanter uden hjælp. Luffer er uden tvivl nemmest at få på, da det blot kræver at tommelfingeren rammer i det rette rum – modsat vanter, som unægtelig kræver mere af barnets finmotorik. Derfor vil luffer, overordnet set, være at foretrække til de mindste børnehavebørn. Hvad angår kvaliteten på vanter og luffer, så er det vigtigste uden tvivl at den kan holde de små hænder både tørre og varme. Vi har, som noget helt nyt, lanceret en hel ny kollektion af luffer og vanter lavet i sammen kvalitet, som vores flyverdragter. Denne kvalitet, sammen med et lækkert fleece foer, sikrer at de små fingre holdes varme – selv ved leg med sjap eller sne. Derudover er de forsynet med både elastik og velcro i håndleddet, som sikrer at sne og vand ikke kommer ind i vanten. 

Se vores udvalg af luffer og vanter her.

Huer, halsedisser og tubetørklæder

Med hensyn til huer findes der mange varianter og kvaliteter. Men vi anbefaler en elefanthue til de mindste da den både holder hoved, hals og skuldre varme – samtidig med at den er nem for barnet at vende rigtigt. Til de større børn, som måske ikke længere vil iføres en elefanthue, vil en strikhue eller vores hue i økologisk bomuld, være en god løsning.

Halsedisser eller tubetørklæder er også et must i forhold til at holde se små halse varme i den kolde efterårs- og vinterluft.

Shop vores tilbehør til børn

Navnemærke i alle vores jakker, bukser og flyverdragter

Spar penge – skriv navn i dit barns tøj

Som nævnt tidligere, skal dit børnehavebarn nu selv til at iklæde sig sit tøj - men også selv holde orden i sin garderobe. Dette kan føre til, lidt ærgerlige, forbytninger af dit barns tøj og sko. Derfor anbefaler vi, at du skriver navn og eventuelt også telefonnummer i al dit barns tøj. På denne måde kan bortkomne beklædningsgenstande hurtigt returneres til rette ejermand og du undgår at skulle ud og købe nyt. 

I vores overtøj og tilbehør finder du et isyet navnemærke, hvorpå du kan skrive dit barns navn – faktisk har vi givet plads til, at en kommende ny ejermand af tøjet også kan skrive sit navn. Vi mener nemlig at tøj kan, og bør, skabe glæde hos mere end ét barn. På denne måde er vi alle med til at passe på vores skrøbelige natur samtidig med at vi forlænger vores tøjs levetid.

Pas godt på dit barns tøj og forlæng dets levetid 

Generelt bør overtøj ikke vaskes for ofte og selvom dit barn kommer beskidt hjem efter leg i mudderpøle, bør du begrænse antallet af vaske - på denne måde forlænger du overtøjets levetid betydeligt.  

Men når du ikke længere kan undgå at vaske dit barns overtøj, vil vi anbefale at du bruger teknisk vaskemiddel, specielt fremstillet til at bevare dit overtøj og dets funktioner. Vi vil anbefale, at du vasker tøjet i Nikwax og sørger for at få det genimprægneret. Med Nikwax sørger du for at imprægneringen i overtøjet bevares, og det derved forbliver vandtæt eller vandafvisende. 

Vask og vedligehold af dit børnehavebarns overtøj

Forlæng dit barns overtøj ved at vaske sjældent, i teknisk vaskemiddel og ved at genimprægnere.

Klar, parat - børnehavestart

Vi håber at vi har givet dig det fornødne overblik over hvilket overtøj, dit barn vil have glæde af at have i sin børnehavegarderobe. Samtidig ønsker vi dig og dit barn, den bedst tænkelige start i børnehave - og håber årene der, vil være fyldt med nye venskaber, læring og en masse legeeventyr.