MEST POPULÆRE

Hvad er softshell?

Softshell er kendt for at være en meget alsidig type overtøj, idet softshell kan bruges året rundt, hvor vejret er omskifteligt - og dét er det danske vejr jo oftest. Softshell kan direkte oversættes til “blød skal” og “skal” er netop hvad metervaren, softshell, betragtes for at være - en skal der beskytter mod vind og regn, samtidig med at den er åndbar. Derfor er softshelljakker og –dragter et oplagt overtøjsvalg, og er hertil hyppigt brugt af vuggestue-, dagpleje- og børnehavebarnet, da softshell muliggør at barnet kan komme af med overskudsvarme, når det knokler på legepladsen, samtidig med at det bliver holdt tørt.

Softshell til børn - de gode egenskaber

Softshell har mange gode fordele, især tre fordele som er værd at nævne. Først kan egenskaben, vandtæt, nævnes. ByLINDGREN's softshell til børn er lavet af et 100% vandtæt materiale med et højt vandsøjletryk - og er også vindtæt. Den næste gode egenskab er åndbar. Softshell er åndbar, hvor graden af åndbarhed måles i antal gram vand, der kan slippe igennem én kvadratmeter af materialet på 24 timer (g/m3/24h). Denne egenskab gør at dit barn kan ånde gennem jakken, hvilket kun gør turen på legepladsen mere komfortabel. Mange bruger softshell til deres børn om foråret, hvor vejret til tider kan være mere lunt – her spiller softshellenes evne til at være åndbar en stor rolle. Om efteråret kan man med fordel kombinere softshelljakker eller -dragt med andre byLINDGREN overtøjsprodukter, såsom termotøj. Den sidste vigtige egenskab er at softshell tilbyder en høj grad af bevægelighed, da metervaren er fleksibel – perfekt til når dit barn skal ud på hverdagens eventyr.

Gode egenskaber ved vores softshell overtøj til piger og drenge:

  • Lavet af 100% genanvendt polyester
  • Søjletryk: 10.000 mm
  • Slidstyrke: 50.000 rubs
  • Åndbarhed: 5.000 g/m3/24h
  • Flour fri imprægnering uden skadelige og hormonforstyrrende stoffer
  • YKK-lynlås og Tone-i-tone bagside med blødt fleecefoer


Vores softshelljakker og –dragter findes i smukke farver og prints – og dertil med de sædvanlige fine og funktionelle byLINDGREN detaljer. Ved vores softshell til piger, fokuserer vi på et feminint udtryk med A-snit og vores ikoniske sløjfe. Vores softshell til drenge har et mere sporty look med cool detaljer. Til de mindste har vi Unni softshell dragt, som er designet unisex, klassisk og med raglan ærmer.

Sådan vasker du dine byLINDGREN softshelljakker og –dragter

Følg altid vaskeanvisningen angivet i softshellovertøjet. Vores softshell til børn kan vaskes på 30-40 grader. Vælg gerne skåneprogram med lav temperatur og centrifugering. Brug teknisk vaskemiddel beregnet til overtøj for at skåne mest muligt. Softshell holder sig dertil pænere, hvis det vaskes på vrangen med lynet lynlås. Vores softshell har en flour fri imprægnering, som med tiden kan miste effekt. Når vandet ikke perler af overfladen på softshellovertøjet, er det tid til at genimprægnere. For ikke at blokere for åndbarheden er et godt tip, at vaske din softshell inden imprægnering, således snavs ikke blokerer i stoffet.

Vores softshell størrelser

Vi tilbyder vores softshelldragt til de mindste børn i følgende størrelser: 74/9M, 80/1Y, 86/1.5Y, 92/2Y, 98/3Y, 104/Y4 og 110/5Y - og vores softshelljakker til børn i følgende størrelser: 1Y, 1.5Y, 2Y, 3Y, 4Y, 5Y, 6Y, 7Y, 8Y, 9Y, 10Y og 12Y.