1. BESTILLING & BETALING
byLINDGREN.dk er åbent 24 timer i døgnet, og du kan derfor altid handle medmindre siden er midlertidig lukket grundet vedligeholdelse eller opdatering.
Du vælger de varer, du vil købe, og lægger dem i ”Indkøbskurven”. 🛒 Du kan helt frem til selve betalingstidspunktet rette i indholdet af indkøbskurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne.
Fragtomkostningerne vil først blive tillagt umiddelbart inden du er klar til at betale.
Når du er klar til at bestille, klikker du på ”Betal", hvorefter du indtaster dit navn, din adresse, e-mail, og telefonnummer, vælger leveringsform, og slutteligt indtaster dine betalingsoplysninger.
Du kan ændre indholdet i indkøbskurven helt frem til bekræftelsen af dit køb. 🛍️ Købet bekræftes ved at trykke på knappen "Gennemfør”. Herefter godkendes din ordre, og der sendes en ordrebekræftelsesmail til dig. 📧
KVITTERING FOR MODTAGELSE AF BESTILLING OG ORDREBEKRÆFTELSE
Når du har bestilt en vare hos os, modtager du en kvittering for vores modtagelse af din bestilling. Der er først indgået en bindende købsaftale, når du har modtaget en ordrebekræftelse fra os.
byLINDGREN® modtager betaling med Dankort, alle VISA betalingskort, alle Mastercard betalingskort, American Express, Diners Club, ApplePay, MobilePay og Anyday.
Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen er afsendt.
Alle beløb er i angivet danske kroner (DKK) inkl. moms.
Bemærk at der kan komme told og afgifter, når din ordre skal leveres i udlandet. Disse udgifter skal du selv betale for. Toldreglerne varierer meget fra land til land, så kontakt dine lokale toldmyndigheder, hvis du er i tvivl.
2. KØB AF GAVEKORT
Et byLINDGREN® digitalt gavekort vil med garanti er en oplagt gaveidé. der med garanti vil bringe glæde. Således kan modtager selv gå på opdagelse i vores nordiske overtøjsunivers og købe lige præcis dét, vedkommende ønsker sig allermest.
Der kan ved køb af gavekort vælges mellem faste gavekortbeløb på: 100 kr., 200 kr., 300 kr., 400 kr., 500 kr., 600 kr., 700 kr., 800 kr., 900 kr. eller 1000 kr.
Gavekortet er gyldig i 3 år fra udstedelsesdatoen og kan bruges på alle køb på byLINDGREN.dk - også i forvejen nedsatte varer. Bortkomne gavekort erstattes ikke.
OBS: Hvis du køber andre varer sammen mit dit digitale gavekort, medregnes beløbet på gavekortet ikke for at opnå fri fragt.
Gavekortet sendes på mail så snart din ordre er behandlet. Det betyder, at mailen med gavekortet ikke fremsendes straks, men først når én af vores søde lagerkollegaer manuelt har håndteret din ordre. Dette sker alle hverdage fra kl. 8.
Hvis du har brug for at modtage gavekortet her og nu, er du meget velkommen til at kontakte kundeservice og vi vil da gøre alt hvad vi kan for at behandle din ordre hurtigst muligt.
Du kan printe gavekortet og pakke det flot ind eller videresende det digitalt til den heldige modtager med en sød besked.
For at indløse dit digitale gavekort skal du blot klikke på linket i din mail, og gavekortet vil åbnes i din browser. Gavekortet kan indløses ved at indtaste den unikke gavekortkode ved check-out.
Vær opmærksom på, at hvis du har andre varer i samme ordre, vil gavekortet først blive sendt per mail, når din ordrer pakkes og afsendes fra vores lager.
Køber du et digitalt byLINDGREN® gavekort på vores webshop har du helt samme fortrydelsesret som ved køb af andre varer købt på byLINDGREN.dk. Du kan derfor fortryde købet indenfor 30 dage. Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget din ordre. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Er gavekortet indløst kan fortrydelsesretten ikke gøres gældende.
Indehaveren (f.eks. modtageren) af gavekortet har tilsvarende ret til at fortryde (annullere) købet indenfor 30 dage.
Du har også mulighed for blot at få udbetalt værdien af dit gavekort i gyldighedsperioden og i op til et år efter, at det er udløbet. Vi opkræver intet gebyr herfor.
Vær opmærksom på at du ikkehar krav på at få udbetalt værdien på dit digitale gavekort mere end ét år efter udløbet af gyldighedsperioden.
Vilkårene beskrevet ovenfor, gælder kun ved gavekort udstedt mod betaling, hvorfor et digitalt byLINDGREN gavekort, der er modtaget gratis ved køb af et eller flere andre produkter ikke er omfattet af ovenstående.
3. FRAGT & LEVERING
Du får altid få fri fragt til valgfri GLS pakkeboks i Danmark, når du shopper for mere end kr. 699,- på byLINDGREN.dk 🛍️
Vi pakker og sender din ordre hurtigst muligt og altid indenfor 1-3 arbejdsdage. 📦
Vi tager dog forbehold for udsolgte varer, udskudt leveringstid og ekstraordinært travle perioder.
GLS | Pakkeshop - DKK 39,-
Fri fragt over DKK 699,-
GLS I Levering til erhverv - DKK 49,-
GLS I Hjemmelevering – DKK 59,-
International (indenfor EU) - DKK 119,-
International (udenfor EU) - DKK 249,-
byLINDGREN® kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos GLS.
byLINDGREN.dk leverer til hele verden. Vær dog opmærksom på at leveringer uden for EU kan blive pålagt told og moms og at dette betales af modtager. Toldreglerne varierer meget fra land til land, så kontakt dine lokale toldmyndigheder, hvis du er i tvivl. Se evt. mere på www.byLINDGREN.com 🌎
Du kan vælge at afhente din ordre selv og dermed spare fragtomkostningerne. Du får en notifikation, når din ordre er pakket, og du kan så den næstkommende hverdag hente din pakke i byLINDGREN® Corner Shoppen hos Sanne C i Sæby .
Afhent selv kan ske alle alle hverdage fra kl. 10-17.30.
🏬 Afhentningsadressen er:
Sanne C
Vestergade 31
9300 Sæby
4. OMBYTNING & RETURNERING
Det skal være nemt at handle online og lige så nemt at ombytte og sende retur! Derfor vedlægger vi et returlabel i alle danske ordrer, som du kan benytte.
Du skal blot indlevere pakken ved nærmeste posthus eller pakkeshop. Omkostningerne ved returforsendelsen eller ombytningen fratrækkes ved tilbagebetaling (DKK 39,-).
Du er naturligvis også velkommen til ikke at benytte vores label, og selv sørge for at sende varen retur til os.
Du kan sende retur til nedenstående adresse:
🏠 byLINDGREN®
Jupitervej 11
9300 Sæby
HUSK altid at få en kvittering for indlevering af pakken og sørg for, at varen er forsvarlig indpakket. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/vare(er)n, indtil vi modtager den. Vores kundeservice sidder dog altid klar til at hjælpe dig, såfremt du har spørgsmål eller udfordringer med en pakke. 😊
Bemærk! Vi forventer, at du sender varen retur hurtigst muligt, og senest inden 14 dage efter modtagelse. Husk at udfylde og vedlægge retursedlen med navn, mailadresse og ordrenummer.
Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav, brev eller pakke sendt uden omdeling!
VEDR. OMBYTNING
Ved ombytning skal du lægge en ny ordre på byLINDGREN.dk og sende de ønskede varer retur. Dette sikrer, at de nye varer leveres til dig hurtigt og at din kvittering matcher dit køb.
5. FORTRYDELSESRET
Når du handler hos byLINDGREN.dk har du altid 30 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget din ordre. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette. Nægter du modtagelse på en pakke fratrækkes DKK 39,- til at dække omkostningerne for returnering.
Bemærk! Uafhentede pakker i pakkeshops kan naturligvis blive gensendt efter aftale mod et genforsendelsesgebyr på DKK 39,-.
Når vi modtager en varer, du har sendt retur, tjekker vi den, og hvis varen er ubeskadiget og ubrugt, vil du få tilbagebetalt det fulde beløb. Beløbet bliver altid overført til samme betalingskort, som du anvendte ved købet.
Du kan miste dit købsbeløb, helt eller delvist. Som kunde hæfter du nemlig for en eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde som i en fysisk butik, men du kan ikke tage varen i brug!
Såfremt varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes den som brugt, og du kan ved fortrydelse af købet kun få en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
Det er byLINDGREN®, der fastsætter værdiforringelsen!
Skulle du opleve defekter eller fejl på din vare, eller har vi ved en fejl sendt dig en vare, du ikke har bestilt, skal du kontakte os hurtigst muligt. Så vil vi gøre alt hvad vi kan for at hjælpe dig. 😊
Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale forsendelseemballage,
Hvis dit/dine produkt(er) har særsklit original emballage og tags og denne/disse mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.
Når vi modtager varen, tjekker vi den, og hvis varen er ubeskadiget og ubrugt, vil du få tilbagebetalt det fulde beløb. Beløbet bliver altid overført til samme betalingskort, som du anvendte ved købet.
Vi bestræber os altid på at behandle returpakker indenfor 1-5 hverdage. I travle perioder kan der dog gå lidt længere tid. Du vil modtage en mail, når vi har behandlet din returordre og refunderet dit tilgodehavende. Du vil altid få refunderet beløbet til samme kortbetaling som du brugte ved bestilling, medmindre du har ønsket andet.
Bemærk at der typisk vil gå yderligere 2-3 hverdage før pengene er tilbage på din konto.
6. REKLAMATIONSRET
Købelovens mangelsregler gælder for varekøb, og når du handler på byLINDGREN.dk har du altid 24 måneders reklamationsret.
Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet, almindelig slitage eller anden skadeforvoldende adfærd.
Skulle du opleve defekter eller fejl ved din vare, bedes du kontakte byLINDGREN®, og så vil vi gøre, hvad vi kan for at hjælpe dig.
Når vi har modtaget din henvendelse angående en reklamation, sender vi dig, såfremt vi vurderer at reklamationen er berettiget, en returlabel, så du omkostningsfrit kan sende varen retur til os. Husk derfor altid at kontakte os, hvis du oplever en fejl på din vare! 😊
7. reLOVED
Når du køber reLOVED-produkter online gælder de helt samme betingelser, som når du handler nye og ubrugte produkter på byLINDGREN.dk. Alle vores reLOVED-produkter gennemgår en grundig kvalitetskontrol, og renses og dampes, inden de sættes til salg, så de igen er klar til at komme med på udendørseventyr. Dette er din sikkerhed for, at varerne lever op til den forventede byLINDGREN®-kvalitet, og at du trygt kan handle secondhand med mulighed for at
returnere.
Vi anbefaler dog, at man genimprægnerer reLOVED vinterovertøj, softshell og forårs- og regnjakker, så vandsøjletrykket og den vandskyende evne vedligeholdes bedst muligt.
Varernes stand
Vi vurderer alle brugte produkters stand og kategoriserer dem ud fra tre såkaldte ”conditions”.
Bemærk at nedenstående beskrivelser af de enkelte ”conditions” kun er vejledende.
1) Som ny
En vare i denne stand har ingen brugsspor, navn i nakken og er som ny, evt. endnu med hangtag.
2) Næsten som ny
En vare i denne stand er næsten som ny med kun minimale brugsspor som f.eks. små, ubetydelige pletter, men uden huller eller tydelig slitage på varmequilt o.lign. og kun lidt slid på eventuelle reflekser, labels mv.
3) God, men brugt
En vare i denne stand karakteriseres ved almindelige brugstegn som f.eks. en defekt eller manglende trykknap, små pletter, få låse tråde eller trådudtræk og kun meget lidt fnuller.
I vores grundige kvalitetskontrol gør vi alt hvad vi kan for at udbedre eventuelle fejl eller mangler og dermed sikre den længst mulige levetid for vores reLOVED-produkter.
Vi pakker og sender din reLOVED-ordre hurtigst muligt - og altid indenfor 1-3 arbejdsdage. Vi tager dog forbehold for udsolgte varer, udskudt leveringstid og ekstraordinært travle perioder.
Husk at du altid får fri fragt til valgfri pakkeboks i Danmark, når du shopper for mere end kr. 599,- på byLINDGREN.dk 🛍️
Såfremt du køber både et nyt og et brugt reLOVED-produkt i samme ordre, skal du være opmærksom på, at din ordre vil blive sendt i to forskellige pakker, men til samme udleveringssted. Du vil derfor modtage to forskellige trackingnumre, når vi har sendt din ordre. Du betaler naturligvis kun fragtomkostningerne én gang for ordrer under kr. 599,-, hvorefter fragten er gratis.
Bemærk at din reLOVED-ordre vil blive leveret uden indpakning, da vi forsøger at begrænse vores emballageforbrug. Pakken vil derfor blot indeholde dit reLOVED produkt(er) og en returlabel.
Et reLOVED-produkt kan ikke ombyttes, men kan naturligvis returneres indenfor 14 dage, hvorefter fortrydelsesretten udløber. Hvis du ønsker at returnere et reLOVED-produkt, vil vi gerne at du genbruger emballagen igen, og blot påsætter den vedlagte returlabel. Returfragten er allerede betalt af os.
Husk at du ikke kan fortryde ved blot at nægte modtagelse af pakke(er)n(e) uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette. Nægter du modtagelse på en pakke, fratrækkes DKK 39,- til at dække omkostningerne for returnering.
Når du handler på byLINDGREN.dk har du altid 2 års reklamationsret. Ønsker du at reklamere over et reLOVED-produkt skal det ske indenfor rimelig tid - og altid indenfor 2 måneder efter, at fejlen eller manglen er opdaget.
Da reLOVED-produkterne er brugte, må man forvente eventuelle brugsspor afhængig af det enkelte
produkts stand. Vi kategoriserer reLOVED-produkternes stand ud fra følgende tre kategorier – eller såkaldte – ”conditions”: 1) Som ny 2) Næsten som ny og 3) God, men brugt. Du kan læse mere herom ovenfor i afsnittet Handelsbetingelser ved køb af brugte varer”.
Bemærk at der ikke reklameres over fejl eller mangler, der kan være ved brugte varer, som tydeligt er angivet i produktbeskrivelsen af det pågældende reLOVED-produkt. Vær derfor opmærksom på eventuelle angivelser i reLOVED-produktets produktbeskrivelse.
Husk at du altid er meget velkommen til at sende os en mail på 💌 kundeservice@bylindgren.dk, såfremt du har spørgsmål til ovenstående.
På byLINDGREN.dk kan du både sælge dit brugte byLINDGREN®-overtøj, du har købt hos én af vores skønne forhandlere eller online på vores webshop.
Vi accepterer kun brugt byLINDGREN® ude- og overtøj, som er i god og ren stand. En god tommelfingerregel er, at tøjet skal være i så god stand, at du selv ville købe det igen. 😊
Tøj uden vaskemærkninger, øvrige labels og andet tøj, der ikke er i god nok stand til at blive solgt videre, vil blive genbrugt og ikke returneret. Undersøg derfor dine varer og sørg for at de byLINDGREN-produkter, du ønsker at trade tilbage, er i god stand, rene og med alle mærkninger. På den måde er vi sikre på at tøjet kan skabe glæde i en ny garderobe.
Varer købt online på byLINDGREN.dk fra 1. juni 2021
Ved trade-in af varer købt på byLINDGREN.dk efter 1. juni 2021, giver vi dig en voucher på 40% af produktets faktiske salgspris, hvilket er den pris, du betalte på købstidspunktet. Vi sender dig voucheren på e-mail så snart at vi har registreret, at du har indleveret din reLOVED-pakke i din nærmeste pakkeshop.
Voucheren er gyldig i 6 måneder og gælder ved alle køb for minimum kr. 249,-.💸
Varer købt online på byLINDGREN.dk før 1. juni 2021og/eller hos en forhandler
Hvis du har købt et produkt på byLINDGREN.dk før den 1. juni 2021eller hos én af vores søde forhandlere, kan dette naturligvis også trades tilbage i vores reLOVED-univers. Du får som tak en voucher på et forudbestemt beløb, som du kan bruge på byLINDGREN.dk. Afhængig af hvilket produkt, du trader-in, får du en voucher på ét af nedenstående beløb:
TERMOJAKKER: værdi kr. 150,-
TERMOBUKSER: værdi kr. 75,-
FORÅRS- & REGNJAKKER: værdi kr. 150,-
VINTERJAKKER & FLYVERDRAGTER: værdi kr. 300,-
REGNBUKSER: værdi kr. 75,-
DRAGTER: værdi kr. 50,-
VOKSENJAKKER: værdi kr. 200,-
Vi sender dig voucheren på e-mail så snart at vi har registreret, at du har
indleveret din reLOVED-pakke i din nærmeste pakkeshop.
Voucheren er gyldig i 6 måneder og gælder ved alle køb for minimum kr. 249,-.💸
Tjekliste – 4 ting, du skal være opmærksom på inden du trader ind
1) En god tommelfingerregel er, at tøjet skal være i så god stand, at du selv ville købe det igen.
2) Dit brugte overtøj må ikke være behæftet med fejl eller mangler, f.eks. manglende hætte, zipper puller, defekt lynlås o.lign.
3) Der må ikke være pletter og væsentlige brugsspor som f.eks. lasede knælapper, synlige huller, mange trådudtræk, fnulder og synligt slid.
4) Alle mærkninger - vaskemærke, størrelsesmærke mv. – skal gerne være intakte
Hvis du er i tvivl eller har spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til kundeservice
8 PERSONDATAPOLITIK & COOKIES
En cookie er en lille datafil, som gemmes på din computer, tablet eller mobiltelefon med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. En cookie er ikke et program, der kan indeholde skadelige programmer eller virus.
Du kan læse mere om cookies lige her.
byLINDGREN® har brug for visse personoplysninger for at kunne handle med dig og levere nyheder og andre tjenester til dig. Vi indsamler kun de personoplysninger, der er nødvendige og behandler disse fortroligt!
Når du handler på byLINDGREN.dk, indsamler og lagrer vi dine personlige oplysninger, herunder dit navn, adresse, e-mail og telefonnummer, der bliver registreret. Vi gemmer disse oplysninger for at kunne ekspedere din ordre hurtigst muligt, men også så sitet fremover automatisk indtaster dine oplysninger, hvis du er en tilbagevendende kunde hos os. Oplysningerne registreres hos byLINDGREN® og gemmes i fem år, hvorefter de slettes. Vi registrerer ligeledes IP-adressen hvorfra evt. køb foretages.
Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.
Vi forstår og respekterer naturligvis vigtigheden af privatliv på internettet! Ingen personlige oplysninger, der registreres på byLINDGREN.dk bliver derfor overdraget, solgt eller på anden vis gjort tilgængelige for tredjepart med mindre det er nødvendigt for at implementere en transaktion. Vi opbevarer ikke informationer om betalingsmidler, f.eks. kortnumre på betalingskort, bankkontonumre eller lignende.
Som kunde har du mulighed for at få indsigt i vores registrering af data om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne om dette i lov om behandling af personoplysninger. Henvendelse i forbindelse hermed rettes til byLINDGREN via e-mail 📧 info@bylindgren.dk.