Sådan dyrker du karse: Guide til hvordan du og dine børn gror karse

Hos byLINDGREN® klæder vi dit barn fint og funktionelt på til alle hverdagens eventyr. Vi ønsker at inspirere dig til at tage ud på eventyr, skabe minder og tilbringe kvalitetstid sammen med dem, du har kær. ♡ Disse eventyr indbyder til hygge og samvær med familien og kan findes i selv de mindste ting. Det skaber små, unikke øjeblikke, som ikke kræver meget mere end nærvær.💚

De varmere tider er på vej, hvor solen kommer frem og vintergarderoben skal skiftes ud med forårstøjet. Det betyder også, at det er det perfekt vejr til at gro karse. At gro karse er en simpel og hyggelig aktivitet, som hele familien kan være sammen om. 👨‍👩‍👧‍👦 Derudover har du altid frisk karse ved hånden, som kan bruges som drys på de kolde retter.🌱

DET KAN KARSE BRUGES TIL:

Karse er en simpel krydderurt, som er frisk, velsmagende og fuld af C-vitaminer. Den er velegnet til mange kolde madretter, hvor den bruges som drys.

Det er derudover både billigt, hurtigt og nemt at dyrke, hvorfor det også passer utrolig godt som en hyggelig aktivitet at lave med dine børn! 🌱

Det skal du bruge:

  1. Et brev karsefrø 🌱
  2. En håndfuld vat
  3. En lille beholder
  4. Vand 💦

Sådan laver du nemt en beholder sammen med dine børn, af en brugt mælkekarton:

Klip bunden ud, så den er cirka 5 cm høj. Dekorér den som I ønsker den skal se ud og brug den, som en beholder til jeres karse.

SÅDAN GØR DU:

DYRKNING AF KARSE

  1. Gør vattet fugtigt i vand. 💧 Det skal ikke være drivende vådt men fugtigt.
  2. Placer vattet i en beholder.
  3. Drys med karsefrø så frøene er godt fordelt ud over vattet - jo flere og tættere, jo fyldigere bliver jeres busk af karse. 🌱
  4. Kom lidt vand ud over frøene, så de også bliver fugtige på oversiden.
  5. Stil karsefrøene et sted med meget lys - undgå direkte sollys.
  6. Vand karsen ca. hver anden dag, således vattet hele tiden er en anelse fugtigt. Det kan ses, hvis karsen mangler vand. Dette kan faktisk gøres til et hyggeligt ritual. I kunne evt. lave en vandingsplan, så alle hjælper til. 💪
  7. Klip karsen af når den er ca. 1 cm høj. Dette tager omkring en uge.

HVORDAN PASSER DU DIT KARSE?

Holdbarhed 🌱

Karse skal spises, så længe det er friskt. Du kan bruge det spirende karse i fire-fem dage, men hverken fryse eller tørre den.  

Vandning af karse 💦

Sommerhalvår: Dagligt eller hver anden dag.

Vinterhalvår: Vand 2-3 gange om ugen - lidt oftere, hvis den står et varmt sted.

Lys 🌤

Karse vil gerne have meget lys, men ikke direkte sollys.

Så er det bare at give jer i kast med karsegroningen. Det er på ingen måde kompliceret, men en rigtig hyggelig aktivitet, som du kan lave med dine børn. Derudover får de en lille ny ven, som skal passes hele ugen, hvilket de helt sikkert vil mestre at gøre!

Vi ønsker jer rigtig god fornøjelse. 🌱